Forskning



Vi har interviewet professor og kiropraktor Jan Hartvigsen fra Institut for idræt og Biomekanik, SDU og seniorforsker på Nordisk institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.
Graf over episoder af ondt i ryggen
 
Grafen viser 36.000 danskere, mellem 12-40 år, som har haft ondt i ryggen, mindst en gang om året. Jan Hartvigsen siger at det er i børneårene det starter og det er der man skal sætte ind.
Han forklarer endvidere, at når man har ondt i ryggen som barn er der fire gange så store chancer for, at man bærer det med ind i voksenlivet.
Det er også blevet nr. 1 på listen ”Global Burden of Disease” som viser tilstande som påvirker mennesker og hele verdens evne til at fungere i deres hverdag. På 10 år er ryglidelser rykket op fra nr. 105 til 1. pladsen. Jan Hartvigsen forklarer at det dels skyldes at man er blevet bedre til at forebygge de sygdomme som lå foran før, men også fordi det er et enormt problem nu.
Ift. forebyggelse, siger Jan Hartvigsen at børn skal være aktive, så længe barnets knogler er i udvikling, og det er de til man er 25 år, har de godt af at blive brugt, de bliver stærkere af det. Det er også vigtigt at man ikke lægger begrænsninger for børn, men tværtimod laver endnu flere aktiviteter for dem, for at grundlægge et aktivt liv. Men forskningen på området er endnu så ung, at der ikke er resultater som viser præcis, hvad det er der gør, at kurven ser ud som den gør. Derfor kan man endnu ikke sige, hvad der er godt eller skadeligt for ryggen i barndomsårene.
En af de ting som er bevist er at når børn cykler i skole forbedres deres liv på mange forskellige parametre. Det kan være fordi de familier som cykler er mere sundhedsbevidste end andre og det fremmer det at børnene er selvhjulpne og aktive. Derudover mener Jan Hartvigsen at vi som pædagoger og forældre skal være opmærksomme på at børnene er glade, om de trives, om de har venner og gør ting som børn normalt gør.
Jan Hartvigsen mener i øvrigt at der er brug for øremærkning af forskningsmidlerne idet der kun bruges 2 % på rygsygdomme. Det er samfundets pligt at anvende de resultater der så kommer frem proaktivt, gennem formidling til pædagoger og lærer således det bliver omsat til noget brugbart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar