Viden omsat til praksis

Der er 2 begreber som er vigtige at have med i de pædagogiske overvejelser, når man skal lave et motorik forløb som har fokus på læring og de er:

Anerkendelse:
 Anerkendelse handler om at man som pædagog møder barnet med en forstående, åben og bekræftende tilgang, samtidigt med at man skal være i stand til at arbejde med sin egen selv refleksion - eks. i en konflikt håndtering, kan et barn reagere meget voldsomt på de signaler pædagogens krop udtrykker og disse signaler skal man altså være i stand til at reflektere over, for at kunne møde barnet med en forstående, bekræftende og åben tilgang. 

Berit Bae beskæftiger sig med anerkendelse og forholdet mellem formidling af viden og værdige relationer. Hun beskriver, at det er kvaliteten i relationen der har altafgørende betydning for hvad barnet lærer om sig selv og andre. Barnet kan i den anerkendende relation lære, at det ikke behøver at være bange for udtrykke sig, at barnet har betydning og bliver lyttet til.

Ift. vores forløb, har vi gjort meget ud af, at give os den ro til at lytte og bekræfte det enkelte barn. På gåturen til hallen sang vi en sang og holdt i hånd, med de børn der havde brug for det. 

 I rundkredsen hvor vi stillende børnene spørgsmål om ryggen, lyttede vi aktivt til det enkelte barn og spurgte ind til hvad de tænkte. Mange af børnene har kommet med ideer til lege, bevægelser på gulvet og det har vi været åbne og lydhøre overfor. Vi tog os tid til, hvis et barn var ked af det eller der opstod konflikter mellem børnene. Dette løste vi det ved at trøste, lytte og være til stede. Hvis nogle af børnene ikke ville være med mere, så gav vi dem plads til at lege på nogle madrasser som var i hallen. Den ene gang, vi var i hallen, var der en pige som ikke ville sidde i rundkredsen sammen med de andre børn. Hun kravlede op i ribben og ville ikke ned. Pædagogen som var med, prøvede flere gange at sige til pigen at hun skulle deltage, men det lykkes ikke. Efter lidt tid prøvede vi lidt på skift i teamet, at fortælle hende, at vi gerne ville have hende med og at hun kunne komme ned, når hun var klar til det og der gik ikke længe, så kravlede pige ned og var med. 

 

Nærvær:
Iflg. Inger Hartelius handler nærvær ikke kun om at man som pædagog er til stede og lyttende, det handler også om berøring. 

I vores motorik forløb havde vi fokus på berøring gennem en massage med tilhørende historie. Når børn rør ved hinandens kroppe, giver det barnet en bevidsthed om at de selv har en krop og at andre børn også har en krop. I vores tilfælde havde vi sat fokus på ryggen og derfor skulle børnene massere hinanden på ryggen. 

Gennem berøring stimulere man nervebane systemet og derved producere kroppen stoffet Oxytocin, som gør at man bliver beroliget. Når et barn er faldet til ro, gør det at indlærings processen bliver nemmere og derved kan man som pædagog give børnene en læring om eks. ryggen, som ellers kan være en svære lære i en travl hverdag. 

Der udover er det også godt at have for øje at nogle børn kan have en dysfunktion når det kommer til Sanseintregration (se en forklaring nedenfor)

Sanseintegration:

Dr. A. Jean Ayres om sanseintegration:

·        Opstår uden vi ved det

·         Organisere information fra vores sanser

·       Sortere alle informationer som vi har og udvælger det der skal fokuseres på. Og der ved gør at det vi oplever, giver mening

·     Gør det muligt for os at handle eller reagere på den situation vi er i, på en hensigtsmæssig måde (adaptiv respons)

·         Boglig indlæring og social adfærd hviler på dette fundament.

 

I følge Dr. A. Jean Ayres har nogle børn sanseintegrative forstyrrelser, som gør at børnene kan have svært ved indlæring og adfærd.  Dette kan være årsagen til, at nogle børn kan reagere voldsomt på træning som har fokus på kropsligt nærvær.

”… sanseintegration er organiseringen af sansning til meningsfuld anvendelse…”

Ved at lave forskellige motoriske øvelser som har fokus på forskellige sanser, gør man at børn og andre brugere, bliver mere bevidste om deres krop. Hvis man der imod kun fokuserer på f.eks. øvelse af balancen, risikere man - ifølge Dr. A. Jean Ayres – at udelukke en stor del af brugerne. F.eks. siger Dr. A. Jean Ayres, at dem som er dansere og gymnaster, udvikler en avanceret integration af krop og tyngde indtryk, hvor i mod en håndværker eller kunstner, er afhængige af integration af deres øjne og hænders oplevelser.

Når vi i vores motorik forløb havde blandet aktiviteterne med både vild og rolig leg, var det med henblik på at børn er forskellige. Nogen har derfor brug for både at blive stimuleret gennem vild leg og gennem rolig leg. I motorikforløbet viste børnene gode tegn på fordybelse, når de i starten havde ”leget af” i ribberne, inden vi kaldte dem ind til rundkredsen, eller til sidst, når de havde fået massage og allerede var i en ro med deres sanser. På disse 2 tidspunkter, kunne vi sidde stille med dem og fortælle om ryggen.